Opholdstilladelse / overstay


 

Hvis du ønsker at opholde dig i Tyrkiet mere end 90 dage ud af 180 dage så kræver det en opholdstilladelse. I Tyrkiet hedder en opholdstilladelse "Ikamet". Første gang man skal have udstedt en opholdstilladelse, er proceduren lift omstændig da man skal på besøg hos mange forskellige offentlige kontorer m.m. og derfor tilbyder  J.O. Dreams vores assistance til dette.om udgangspunt kan man som ikke tyrkisk gift, søge om opholdstilladelse i max 2 år ad gangen. Følgende dokumenter skal bruges i processen:

4 biometriske pasfotos

Kopi af pas samt seneste indrejsestempel

Kopi af skøde hvis man ejer bolig, lejer man bolig skalman have en lejekontrak der er gældende i den periode man søger opholdstilladelse for, denne skal være på tyrkisk og notarstemplet.

Sundhedsforsikring der er gældende i den periode man søger opholdstilladelse for. Forsikringen skal være på tyrkisk, vælger man at bruge en dansk rejseforsikring, skal det fremgåaf policen at den dækker i Tyrkiet. Endvidere skal denne oversættes til til tyrkisk og notarstemples. Prisen på en sundhedsforsikring afhænger af din alder og dit helbred.

OBS. Er du over 65 år, skal du ikke have en sundhedsforsikring

Tyrkisk skattenummer

Kopi af tyrkisk bank konto i dit navn hvor der står et beløb på 1500TL pr. måned man søger opholdstilladelse. Får man førtids eller folkepension, kan man få sit pensionsbevis oversat til tyrkisk og notarstemplet istedet for at fremvide en bank konto.

De totale omkostninger for førstegangs søgning af opholdstilladelse afhænger af hvilket land man kommer fra m.m. Tag kontakt til en af vores servicekonsulenter såfremt der ønskes yderligere assistance til søgning af opholdstilladelse.

Overstay

Har man opholdt sig i Tyrkiet i mere end de 90/180 dage som er tilladt og ikke har opholdstilladelse, skal man være opmærksom på at følgende lovgivning gælder:

Ved udrejse vil man blive tildelt en bøde. Bødens størrelse afhænger af, hvor mange dages overstay man har haft og dette udregnes af pas/immigrationskontrollen i den lufthavn man udrejser fra. Denne bøde kan betales i lufthavnen eller på den tyrkiske ambassade i dit/jeres hjemland.

Betaler man bøden og har man derefter brug for at indrejse i Tyrkiet indenfor 3 måneder efter man er udrejst, vil man ved indrejse, få et dokument der oplyser at man skal søge om opholdstilladelse indenfor 10 dage efter indrejse. Gør man dette, vil der ikke blive foretaget yderligere fra de Tyrkiske myndigheders side. Søger man ikke opholdstilladelse vil man, næste gang man udrejser, igen få en bøde samt muligt indrejseforbud i Tyrkiet i op til 5 år. Venter man 3 måneder eller længere med at indrejse i Tyrkiet fra sidste udrejsedato og har man betalt den udstedte bøde, så starter der blot en ny 90/180dages periode.

Såfremt man er blevet tildet indrejseforbud i Tyrkiet for et vist antal måneder/år, kan man kontakte den tyrkiske ambassade i sit hjemland og måske få annulleret denne beslutning.

Vi anbefaler altid vores kunder der har tyrkisk opholdstilladelse, at kontake det engelsktalende hotline i Istanbul såfremt man har spørgsmål til 90/180 dages reglen eller sin opholdstilladelse. Tlf. nummeret er +90 312 157 11 22

 

 

J.O Dreams Web Site: Print denne side

Print denne side / Close This Windows