Kære Kunder
Vi håber i alle har haft en dejlig sommer hvor end i verden den har måtte være
Sommeren her i Tyrkiet har været en smule varmere end den plejer, Det har betydet at vi har set termometer snige sig op imod 45 grader og havvandet har vist 30 grader, så børn og barnlige sjæle har nydt livet på stranden.
I øjeblikket ligger temperaturen på omkring 32-34 grader fra morgen til aften, og når vi kommer længere ind i oktober måned, vil den falde til omkring 28-30 grader, perfekt til gode oplevelser for både store og små.
Er du til strandhygge?
En Vie tilbyder smukke strand faciliteter med egen privat strand og restaurantområde.
Et ideelt valg hvis du ønsker hvile og afslapning i lækre luksuriøse omgivelser.
En strand oplevelse med udsigt direkte til borgen og havnen. Stedet her giver dig rig mulighed for at ligge med en bog, lytte til din egen musik eller blot nyde middelhavet, som ligger lige for dine fødder.
Endvidere vil du i løbet af dagen kunne nyde godt af restaurantens mange lækre frokostretter, smoothies og/eller andre lækre drikke i løbet af dagen. En vie tilbyder også et intimt og hyggeligt poolområde, hvor du har mulighed for at nyde en dukkert og en kold drink på kanten.
Et sted hvor det unge, voksne og ældre publikum vil kunne nyde på hver sin måde.
Husk endelig at medbringe dit J.O.Dreams kundekort, det tilbyder dig gratis solsenge på stranden og 10% rabat på alle ekstra køb i baren og i restauranten.



Har du styr på dine forsikringer?
DASK – Jordskælvs Forsikring Dette er en forsikring som er lovpligtig så den skal man have
Bygningsforsikring – er den police som dækker vandskader, rør skader, mv. Dette er frivilligt, men vi anbefaler helt klart at man får denne lavet, da man ellers kan komme i en situation hvor det koster en dyrt hvis uheldet er ude
Inventar forsikring – Dette er en forsikring, som dækker alt inventar i din bolig. Møbler, hårde hvidevarer, indbrud, ting som måtte tage skade ved en vandskade, glas mv
Rejseforsikring – Husk altid at sørge for, at du har styr på din rejseforsikring. Vi ser ofte hvor vigtig denne er, specielt når vi hjælper vores kunder, når de bliver syge under deres ophold hernede. Et sygehusbesøg kan medføre store beløb for en behandling, vi anbefaler derfor at man følger op på dette inden afrejse hjemmefra.
Boligmarkedet i Alanya
Drømmer du om, at vågne op i en vidunderlig og solrig feriebolig i syden?
Markedet er igen faldet en del efter den store bølge i 2022. Dette gør at tidspunktet for køb af en feriebolig i Alanya igen bliver mere attraktiv for europæerne.
Flere af vores kære genboere mod øst forlader Tyrkiet. Som vi ser det, søger mange af dem andre muligheder, hvorfor Dubai, Cypern og andre lande trækker mere i dem i øjeblikket.
Går du selv eller kender du nogle der går med drømmen om en feriebolig i Alanya, så tilbyder vi et bredt og spændende udvalg af lækre boliger.
Vi tilbyder både online og fysiske fremvisninger og deler meget gerne vores emner med dig på mail. Udover dette finder du også vores emner på vores hjemmeside under salg.
Så går du med en bolig drøm i maven, så lad os hjælpe jer med at finde frem til det helt rigtige for dig og din familie.
Tandlæge besøg
Røntgenkontrol, tandrens og tand polering (50 Euro)
Har du lyst til at prøve og opleve hvad tandlægerne kan i Tyrkiet så gør som os, besøg tandklinikken ALL – Dental.
ALL – Dental er en tandlægeklinik med 3 tandlæger, der hver har sin profession. Jeanette har selv været på klinikken, da det er vigtigt for hende selv at opleve det vi anbefaler til vores kunder. Hun fik taget røntgenbillede, lavet kontrol af alle hendes tænder, lavet en tandrens samt polerede alle hendes tænder og betalte for hele denne pakke kun 50 Euro. De taler engelsk på klinikken og arbejder med det sidste nye tand teknik udstyr. Udtalelse fra Jeanette: “Jeg følte mig meget tryg og de var enormt gode til at fortælle mig hvad der skete undervejs og hvad de observerede i løbet af hele undersøgelsen. De kom med enormt professionelle anbefalinger og lod mig tage de beslutninger, jeg selv var klar til at få udført.”
Klinikken tilbyder pick up service og 10% i rabat til alle kunder hos J.O.Dreams, så får du brug at booke en tid hos vores tandlægeklinik, så send en mail eller ring til vores Home service afdeling, så booker vi en tid og sørger for at I bliver hentet.
Mail: [email protected] / +90 242 515 03 21 – 69 91 80 47 (IP Telefon)


Inflation
Som de fleste efterhånden har mærket til, så er inflation og prisstigninger i Tyrkiet enormt voldsomme i øjeblikket og derfor også et stort emne i landet. Som udbyder på markedet, kan disse udfordringer mærkes ekstra meget, dog forsøger vi at finde en fin balance med det hele. Vores eneste og store glæde er, at I som kommer udefra ikke mærker denne stigning ift jeres egen valuta, da dens styrke er steget i takt med landets mange prisstigninger.
En øl kostede ca. for jer det samme for 5 år siden, som den koster i dag.
Vi vil her nedenfor give jer et lille billede af de stigninger vi sloges med til dagligt:
– DASK Forsikringer er steget omkring 500 %
– Vand er steget med 421 %
– El er steget med 38 %
– Forsikringer er steget med ca. 35 % (Alt efter dækning og type)
Landets officielle inflation ligger på 64%, hvilket på ingen måde hænger sammen med de priser, vi bliver præsenteret for i vores hverdag hernede.
En God sag
Spinal Cord Paralytics Association of Turkey (TOFD) har med succes gennemført en plastiklågs kampagnen siden 2011. I stedet for at smide lågene på din vandflaske eller sodavand ud, kan du med fordel gemme dem og gøre det muligt for handicappede personer at bevæge sig på egen hånd, og opleve verden
750 kg låg svarer det til 1. manuel kørestol,
5,5 tons låg svarer det til 1. batteridrevet kørestol.
Med hvert låg bidrager vi til produktion af en kørestol og hjælper handicappede med at tage et skridt mod deres frihed.
Så har du lyst til af være en del af denne fine sag, så kom meget gerne ind med alle din låg som I kan samle sammen i løbet af jeres ophold. så sikre vi at leverer dem til rette sted – Sammen er vi stærke

Renovering
Gennem sommeren har vores håndværkerafdeling haft rygende travlt med at hjælpe vores kære boligejere med bolig renovation- I øjeblikket er vi ved at udarbejde en organisationsplan hen over vinteren 2024/2025, hvor vi skal hjælpe en masse af vores kunder med nogle af følgende opgaver.
– Nyt Køkken
– Nye badeværelser
– Renovering af terrasser og balkoner
– Malerarbejde
Går du selv med drømmen om et nyt badeværelse, et nyt køkken eller blot en opfriskning af din bolig via en maler opgaver, så kontakt os endelig. Vi har stor succes med at møde vores kunders ønsker og deler meget gerne referencer og tidligere resultater, så I kan se hvad vi arbejder med.
I 2025 vil dette koncept blive udvidet hos os – Vi kommer til at kunne tegne 3D og 5D tegninger af dine drømme, så du før vi går i gang kan se det færdige resultat på din skærm.
Vores tekniske afdeling deler billeder og videoer af hele processen løbende.
Kontakt vores dygtige medarbejdere Refik Özcan på mail [email protected] eller ring +90 242 515 03 21 – 69 91 80 47 (IP Telefon)


Sociale medier
Følger du os fortsat ikke på de sociale medier, vil vi helt klart anbefale jer at hoppe ind trykke FØLG. (I finder alle link hernedenfor)
Vi deler løbende nyttige, sjove og spændende informationer om os, om boligmarkedet, om Alanya og om Tyrkiet mv.
-FACEBOOK – J.O.Dreams service center
https://www.facebook.com/jodreamsservicecenter?mibextid=LQQJ4d
–INSTAGRAM jodreams_alanya
En varm og kærlig hilsen fra os alle bag J.O.Dreams – Har du spørgsmål eller går du med nogle tanker du har lyst til at dele med os, så tøv endelig ikke med at kontakte os.
Vi er kun en mail, et besøg eller et opkald væk.
De bedste hilsner,
J.O.Dreams service center
Jeanette TVEDE & Orhan SAD
www.jodreams.dk
+90 242 515 03